mandag den 14. september 2015

Festes d'Ibi - En lang fest

Parader fyldt med flamencokjoler, smukke kostumer, vogne. Dans, sang og musik fra morgen til aften. Tapas og drinks i lange baner. I de sidste 4 dage har hele Ibi holdt fri for at afholde den årlige festival, hvor de fejrer mange hundrede års fred mellem de kristne og maurerne. (Måske kunne DF og Støjberg hente noget inspiration??)
Festen blev faktisk skudt i gang den dag jeg ankom til Spanien med fyrværkeri og fest på de mange tapasbarer. Torsdag gik det så rigtigt i gang, med marked og tivoli, resten af weekenden gik med parader om dagen og fest om aftenen. 

Kvinderne får håret sat inden paraderne og de smukke kjoler kan koste op mod 2000 euro. Alt er gennemført ned til mindste detalje, fra måden håret er sat på til de vilde detaljer på paradevognene. 

Dekorationerne har hængt i hele byen siden jeg ankom




                                               Pigernes kusine Ariana aka. min nye bedste ven <3



                                                   German i paraden, nummer 2 fra venstre
                                                       







                                                 Laura var også med i paraden (i rødt) 





Billederne her er fra den kristne parade som tog omkring 3 timer. Derefter var der tid til en lille siesta inden den arabiske parade om eftermiddagen. Billeder fra denne kommer senere.
Jeg er stadig imponeret over engagementet i festivalen og synes det er fantastisk at en så relativt lille by gør så meget ud af en fest som fejrer fred mellem kulturer og religioner. 
Jeg bliver nok nødt til at komme igen næste år! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar